torsdag den 31. juli 2014

"Blog-Challenge" - August

Min kære veninde "Gizmo" - har opfordret folk til at være med til en omgang "Blog-Challenge". 
Det går ud på at der hver dag vil komme lidt nyt/anerledes. 
Hvad dagens "Challenge" er - kan i se på nedenstående billede :)

Tænkte at jeg hopper med på legen - så der sker lidt herinde :) Så let the game begin tomorrow!

Og smut da lige forbi "Gizmo's" blog og læs med... 
Det er hudløs ærlig fortælling fra en almindelig hverdag i dagens Danmark :)


fredag den 25. juli 2014

"Genbrugs Guld"

I går spurgte min far mig, om jeg ville have en kommode og et spejl - som de/mine forældre ikke længere har stående fremme. Og meget meget glad - sagde jeg hurtigt JA! For mangler netop et lille bord og spejl, til mit soveværelse - som jeg vil bruge som "makeup bord".



Jeg husker sættet fra mit barndomshjem. Det stod ude i entreen - og jeg har altid været vild med det. 
Min far fortalte at det er noget han har haft fra før han lærte min mor at kende (dvs. mere end 30 år).

Idag fik jeg så endelig tid til at starte på mit lille projekt "Makeup Bord". Så step 1: "Afmontering af alle messinge-ornamenter" = DONE! (Efter en del møje og besvær... en del af skruerne havde mistet deres stribe/kærven)

Nu skal jeg lige have skaffet noget mere sandpapir - så Step 2: Slipning - kan overstås.

Tænker at male det hvidt - og så messinge-ornamenterne i guld :) Romantisk og smukt.

TAK til min kære far, for det smukke møbel!

søndag den 20. juli 2014

Givskud Zoo - "Heldags-tur"

Denne søndag er blevet brugt, sammen med nogen af de skønne mennesker i mit liv.

Stod tidligt op og fik pakket Tullen og en masse tasker i Frk. Safira - og afsted det gik ud til min lillebror og svigerinde :) Derude mødte de resterende op. Min brors 2 gode kammerater (Tulles pap-onkler) og den enes gravide kæreste (pap-tante) :)


Som i kan se - så er Frk. Safira aka Børne-containeren - udstyret med tagboks. 
Det er en nødvendighed når man skal 6 voksne + 1 barn OG en klapvogn afsted.
(Gæt selv hvad der fik plads i tagboksen ;))

Vi spiste noget morgenmad sammen - og kørte derefter afsted mod Givskud Zoo.
En hyggelig tur - med hygge, musik, sang osv.


Da vi ankom til parken - startede vi med at køre det rundt vi kunne (imens der ikke var kommet så mange gæster i parken endnu). Og derefter parkerede vi på bilen - og gik rundt i parken.

Havde selvfølgelig pakket bilen med en masser lækker mad og kolde drikke. Så efter den første vandretur - slog vi os ned og spiste lidt mad. (Havde brugt hele lørdagen i køkkenet.. meeeen når der bliver sat så stor pris på det som "de" gjorde - så er det helt sikkert os det værd!)
Menuen bestod af: Pastasalat (pasta, agurk. tomat, majs, peberfrugt, ærter)/frikadeller/pølsehorn, tunmousse, flute, gulerødder og sidst men ikke mindst - makron muffins!

Efter en dejlig lang dag - og jeg havde sat alle af (undtagens Tulle selvfølgelig) 
- tog vi lige et smut op til de gamle - så jeg lige kunne nå over at handle i Netto.. 
Der er er jo en lille der skal have madpakke med i morgen tidlig.

Det har været en virkelig skøn dag... med sol og blæst.. og en park der ikke var propfyldt med mennesker. Tog en del billeder - og i skal da selvfølgelig se et par stykker.

God aften :)